GRATIS GLÆDER - UD I DET BLÅ

MINIATURE TÆRTER

IMG_0989[1]

Sommeren er endelig her og picnicsæsonen er skudt i gang. Jeg havde fornyligt lagt opskriften op på min ynglings blåbærtærte/jordbærtærte. Her har jeg lavet den i miniature størrelse så de er lettere at tage med i picnickurven – det er let at lave alles ynglings udgave. Brug bær efter sæsonen, de er også skønne med hindbær og brombær.

Opskriften er nøjagtig den sammen, bare de laves i muffinforme. Se den ændringer under fremgangsmåde.

SØD MØRDEJ

150 gram mel

100 gram smør

75 gram flormelis

1 æg

FREMGANGSMÅDE

Smuldre smørret i melet og begynd at ælte sammen, tilsæt flormelis og ægget.

Stil mørdejen på køl indtil marzerinfyldet er lavet.

Rul dejen mellem 2 stykker bagepapir da den let klister.

Udstik mørdejen så den passer til dine muffinforme.

Det er ikke nok at bage dem i papirsforme, de skal i en metal eller silikoneform.

De er nu klar til at blive fyldt med marzerinmassen.

MARZERIN FYLD

250 gram marcipan

200 gram sukker

60 gram smør

4 æg

5 spsk. mel

Pisk æg og sukker let sammen.

Smuldre marcipan og smør i massen og tilsæt mel.

Pisk med håndmixeren så lind så muligt, der vil være små klumper. Disse forsvinder ved bagningen.

Hæld marzerinmassen i de små muffinforme  som er beklædt med mørdej.

Bages i ca. 20 min på 200 grader. Pas på at marzerinmassen ikke bliver brændt. Der kan eventuelt lægges et stykke sølvpapir over tærten når den bager færdig.

Pensel den færdig bagte bund med mørk chokolade.

MASCARPONE FYLD

250 gram mascarpone

2 spsk. flormelis

150 gram fraise

Grand Marnier eller anden appelsin likør efter behag

Pisk alle ingredienser sammen, og smag til undervejs.

Fyldes på sprøjtepose og fordeles på alle de små tærter penslet med chokolade.

For et mere rustik look, kan cremen bare smørres på med en kniv.

GENERELLE TIPS

Denne tærtebund er god at lave i forvejen. Den kan bådes stilles i køleskabet eller lægges i fryseren. Hvis den kommes i fryseren skal den først pensles med chokolade lige inden brug.

Hvis man ønsker gelé over sine bær som man kender det fra den kassiske jordbærtærte. Pensles bærerne blot med smeltet ribsgelé – andre typer gelé kan også anvendes.

Mascaponefyldet kan også laves dagen før, fyldes på sprøjtepose og sprøjtes på lige inden brug.

GOD FORNØJELSE!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GRATIS GLÆDER - UD I DET BLÅ