JORDBÆR MILKSHAKE

IMG_2864[1]

En sand klassiker er jordbær milkshaken! I dag er det muligt at få alle mulige nye og skønne milkshakes, og ofte glemmer man den bedste – den gode gamle jordbær milkshake.

Jeg har efter min tur i jordbær markerne fryseren fuld af dejlige bær. Så når der skal lidt ekstra til laver jeg et par hurtige jordbær milkshakes.

INGREDIENSER

200 gram jordbær

60 gram is

1,5 dl mælk

FREMGANGSMÅDE

Blend de frosne jordbær

Tilsæt is og mælk – justere med mælk til den ønskede konsistens er opnået.

GOD FORNØJELSE

IMG_2863[1]

FRISKPRESSET ÆBLEMOST

IMG_3680[1]Jeg fik en hel kurv med de mest fantastiske æbler af min kollega. Jeg har lavet gammeldags æblekage, pandekager med æble, æblemuffins og crumble, og gemt nogle til eddike… Så selvfølgelig har jeg presset en skøn most af de sidste.

Det kommer meget an på hvor god en juicer man har, i forhold til hvor let det er at presse sin most. Jeg har ikke den nyeste eller bedste model, så jeg har skåret æblerne fri fra kernehuset og ladt den finde røde skræl blive på. Derfor har jeg fået den let pink, syrlige og friske æblemost. Jeg har sigtet min juice i et klæde og hælde den på en skoldet flaske.

Det er muligt at gemme mosten i fryseren – her i “huset” når der vist ikke at blive gemt til vinteren. Sådan en hjemmelavet æblemost er fantastisk at servere med iskolde isterninger, da 100% koncentreret får en helt ny betydning.

OBS: Opskrifterne på gammeldags æblekage og pandekager med æbler ligger allerede på bloggen og crumblen bliver lagt på senere.

GOD FORNØJELSE

IMG_3682[1]

BLÅBÆR MILKSHAKE

IMG_2809[1]

Jeg ELSKER milkshakes! Det er dog ikke ofte jeg får mig en, da det nærmest er politisk ukorrekt at sidde og suge så mange tomme kalorier indenbords. Alle drikker de sunde og friske juice og hvis det skal være vildt bestilles der en smoothie. Men der er ikke noget så skønt som en god gammeldags milkshake!

Det er selvfølgelig ikke sundt med en milkshake, men med skummetmælk og yoghurtis kan man godt retfærdiggøre denne fantastiske og kølende blåbær milkshake. Livet er en fest og en lille hverdags dessert skal der også være plads til….

OPSKRIFT

Der bliver 1 stor portion eller 2 små som vist på billedet

INGREDIENSER

1,5 dl skummetmælk

200 gram frosne blåbær

60 gram vaniljeis eller yoghurtis

IMG_2810[1]

FREMGANGSMÅDE

Blend de frosne blåbær

Tilsæt vaniljeisen

Hæld mælken i, start med halvdelen og vurdere konsistensen inden du hælder den resterende mælk i. Hvis du stadig synes den er for tyk i konsistensen hælder du bare mere mælk i.

GOD FORNØJELSE

RABARBERSAFT

IMG_2486[1]

Frisk, sød og læskende sommer saft. Det er altid vanskeligt, hvordan man skal nå at få brugt alle de skønne frugter og grønsager imens de er bedst. Saft er en skøn måde at kunne opbevare smagen af sommer til lang ud på efteråret. Selvfølgelig er den bedst at nyde nylavet, iskold i solen!

Saften er fantastisk, og kan både fortyndes med vand og vodka – så den kan bruges både til hverdag og fest, for både børn og voksne.

OPSKRIFT

1,5 liter vand

800 g rabarber

3 dl rørsukker

1 vaniljestang og kornene heraf

6 stjerneanis

1 økologisk citron

(Hvis man ikke er til lakrids, kan stjerneanis unlades)

IMG_2487[1]

FREMGANGSMÅDE

Rengør rabarberne og skær dem i små stykker.

Skær citronen i skiver, flæk vaniljestangen og skrab kornene ud i sukkeret.

 Kom rabarber, vand, sukker, citron, stjerneanis, vaniljekorn og vaniljestang i en gryde.

 Kog blandingen koge langsomt op under svag varme, lad det koge igennem i10 minutter.

 Tag gryden af varmen og lad saften køle af.

 Sigt saften gennem en sigte eller et klæde, alt efter hvor fint du ønsker den filtreret. Jeg sigter den kun gennem en almindelig si, da jeg synes det et skønt med vaniljekornene.

TIPS

IMG_2488[1]

Vask dine flasker af i kogene vand inden brug. Og din skønne saft er klar til at blive hældt på flaske.

 Saften kan holde sig på køl i et par uger. Jeg fryser saften i isterningposer, og de små portioner er klar til brug.

 Saften kan fortyndes med vand, dansk vand, asti og vodka – det er kun fantasien der sætter grænser.

GOD FORNØJELSE

securedownload Jeg fik de skønne rabarber af min søde kollega – som tak returnerede jeg saft. Hvorefter jeg fik dette skønne billede!

HYLDEBLOMSTSAFT

 IMG_2460[1]

Smagen af sommer- direkte importret fra min fantastiske svigermor. Jeg har haft meget at se til her på det sidste, og har ikke kunne nå at få lavet hyldeblomstsaft. Men det er jo ikke noget problem, når jeg har en svigermor der træder til og laver en omgang til os. Jeg vil ikke lade Jer blive snydt for denne opskrift, så selvom det ikke er noget jeg selv har lavet må det på bloggen. Jeg er jo altid vild med let og lækkert, og nemmere bliver det vist ikke når det bliver leveret lige til døren.

Det er skønt med et glas iskold saft på en varm sommerdag, og med danskvand og vodka på en sensommer aften!

OPSKRIFT

INGREDIENSER

40 klasser hyld

1 ½ kg melis – halvdelen rørsukker og den anden del brun farin

3 økologiske citroner i skiver

50 gram vinsyre

1 ½ liter kogende vand

IMG_2458[1]

FREMGANGSMÅDE

Skærmene skylles og blomsterne klippes fra stænglerne.

Læg alle ingredienser i en stor gryde eller skål.

Hæld det kogende vand over.

Massen skal stå i 5 dage og omrøres undervejs.

På 5. dagen sis den og hældes på flaske.

Vask flaskerne af i kogende vand.

GOD FORNØJESE