NYT NET TIL STIKKETØJET

IMG_1882[1]

–        Net i Liberty stof med læder hank –

Som nævnt tidligere er jeg vild med at udnytte mine rester. Jeg havde en rest Liberty stof, fra et par bukser jeg havde syet for et par år siden. Da jeg var ved at rydde op fandt jeg denne rest, og blev opsat på at udnytte det – især med den meter pris.

Jeg mangler altid et net til et af mine strikke eller hækleprojekter, så hvorfor ikke sy et lille nemt net. Målene til dette net er lavet på baggrund målene på min stofrest. Det er jo muligt at sy et net i lige præcis de mål man ønsker. Det er også let at lave en lille pung til, så alle småting kan være samlet der. Det havde jeg desværre ikke nok stof til. Man kan jo altid bruge et net, hvad enten det er til indkøb eller tilpasset sit vattæppe eller stikketøj.

IMG_1884[1]

Jeg er ikke en ørn med en symaskine, men frem og tilbage kan jeg da finde ud af. Så det er altså ikke et mesterværk inden for håndarbejde.

Jeg har syet mit net med stift foer, for at den ikke skulle blive for slap og tynd. Dette er ikke nødvendigt hvis man bruger stof i en kraftig kvalitet.

For at give nettet lidt mere form, har jeg syet hjørnerne på tværs for at givet nettet ”sider”. Jeg synes nemlig, at et net hurtig kan blive en flad pandekage at gå rundt med.

IMG_1883[1]

I stedet for at sy en hank i, har jeg fået lavet huller ved en skomager, så jeg kunne sætte lædersnore i som hanke. Jeg synes det giver et rigtig fint look, med kombinationen af det feminine stof og de rå læderknuder.

(Jeg gav 60 kroner for at få lavet hullerne, og det var inklusiv de 4 metal ringe.)

Giv dig i kast med dit eget net – God fornøjelse!

SUTTESNOR

IMG_1327[1]

Denne lille hæklede suttesnor er en fin lille praktisk ting. Både for dem der har små børn, men også for mig, da jeg let lige kan have den med i en lille håndtaske, og bare hækle løs. Jeg har set en fin suttesnor og prøvet mig frem til nedestående opskrift. Suttesnoren er en super god ting at gå i gang med hvis man er nybegynder.

IMG_1326[1]

OPSKRIFT

Slå 8 luftmasker op, og brug 2 masker til at vende med.

Der er nu 6 masker hvor jeg hækler frem og tilbage i fastmasker til den måler ca. 17 cm.

Til slut laves løkken, hækl 3 fastmasker, og nu en løs række med luftmasker, der sættes fast ved at hækle de sidste 3 fastmasker på rækken.

Efterfølgende har jeg syet et stykke Liberty stof på bagsiden. Suttesnoren kan sagtens fungere uden et dette stykke stof. Så syes enden bare op sammen omkring klemmen.

Jeg havde et stykke stof jeg gerne ville bruge, men det er lettere at sy et stykke bånd på der passer i bredden. Der findes så mange fine broderet/vævet bånd man kan pimpe sin suttesnor med og gøre den personlig.

TIP

Det er også muligt at hækle suttesnoren i stangmasker, så bliver den bare en anelse mindre fast.

FREM MED LAPPERNE

IMG_1066[1]

Jeg har altid et let hækle eller strikke projekt. Det er dejligt at have noget let igang hvor man ikke skal tælle eller koncentrere sig, så er det muligt at hygge hækle når man ses med andre.

Jeg har lavet disse uden en opskrift, men med inspiration fra et par grydelapper min svigermor har lavet. Jeg vil prøve at beskrive den hjemmelavede “fremgangsmåde/opskrift” på bedste vis, da jeg ikke kan finde ud af at beskrive en rigtig opskrift.

Jeg har brugt “tape yarn” og hæklet med en hæklenål str. 5

Luftmasker: lm

Fastmaske: fm

FORSIDE MED BOMBER

Slå 30 lm op

1. række: 1 fm i hver maske

2. række: 1 fm, 1 boble, gentag og slut med en fm i sidste m, vend med 1 lm. = 15 bomber.

Gentag rk 1 og 2 på skift til der er 12 rækker, afslut med en række fm.

BOMBE:

I den samme maske hækler du følgende: Slå om og lav en stangmaske hvor du kun trækker igennem de 2 første rækker, så du lader den sidste løkke sidde på nålen. gentag dette 4 gange til du har 5 løkker på nålen. Slå om og træk garnet igennem alle 5 løkker = 1 bombe.

(Når 1. række gentages skal der være 30 fm igen)

Hæft enderne

BAGSIDE I FASTMASKER

Slå 36 lm op

fastmasker hækles frem og tilbage = 18 rækker

MONTERING

IMG_1061[1]

Hækl forsiden og bagsiden sammen med kædemasker

Træk en lædersnor igennem hjørnet som hank. Slå en knude på begge sider af lappen.

Jeg har brugt en sort lædersnor, men det er også super fint med en brun lædersnor som kontrast.

IMG_1065[1]

Der er nu en rektangulær lap – min måler 23 x 18 cm , dette mål vil variere alt efter hvilken type garn og størrelse hæklenål der anvendes.

Hvis du hækler med en tyndere garntype kan du bare slå flere masker op. Det skal være et antal der går op i 2.

Jeg håber at denne hjemmegjorte “opskrift” er forståelig – I må endelig kontakte mig for yderligere forklaringer eller hjælp.

GOD FORNØJELSE

 

OLDEMORFIRKANTER

Vinteren er forbi og foråret er endelig kommet!

Jeg er ikke blevet færdig med vinterens hækle projekter. Kæmper stadig med hele 3 babytæpper, og et par grydelapper. Jeg har besluttet mig for at jeg først må give mig i kast med nye projekter, når et af dem er gjort færdig. Det her er tæppet jeg er tættest på at nå i mål med.

IMG_06002.jpg

Dette tæppe er lavet af de traditionelle oldemorfirkanter. De er ikke lavet efter et mønster, men alle holdt i de samme grå nuancer.

OPSKRIFT – OLDEMORFIRKANTER

Forkortelser:

Luftmasker: lm / Kædemasker: kædem / Stangmasker: stm

Begynd i midten med 6 lm, der lukkes til en ring med 1 kædem.

1. omg: 3 lm, 2 stm i ringen, 3lm, *3 stm i ringen, 3 lm* Hækl fra * til * endnu 2 gange. Slut denne og alle flg. omg med 1 kædem i øverste start-m, hækl derefter kædemasker til lm-buen, den sidste med nedtag i 3-lm-buen.

Skift farve

2. omg. 3 lm, hækl 2 stm + 3 lm+ 3 stm om lm-buen, 2 lm * 3 stm + 3 lm +3 stm om næste lm-bue, 2 lm*. Gentfra * til * endnu 2 gange. Slut omg med 1 kædem i øverste start-m.

Skift farve

3. omg: 3 lm, hælk 2 stm + 3 lm + 3 stm om lm-buen i hjørnet 2 lm, spring de 3 stm over, og hækl 3 stm i 2 lm-buen, 2 lm. * 3 stm + 3 lm + 3 stm om lm-buen i hjørnet, 2 lm, spring de 3 stm over, og hækl 3 stm i næste lm, 2 lm*. Gent fra * til * endnu 2 gange.

Skift farve

4. omg: 3 lm, hækl 2 stm + 3 lm + 3 stm om lm-buen i hjørnet, 2 lm, (spring de 3 stm over, og hækl 3 stm i lm, 2 lm) 2 gange. * stm +3 lm + 3 stm om lm-buen i hjørnet, 2 lm, (3 stm i næster lm, 2 lm) 2 gange*. Gent fra * til * endnu 2 gange. Slut omgang

Firkanten kan hækles så stor, som man ønsker. Jeg hat hæklet 6 omgange.

Firkanten kan også bare hækles ensfarvet. Dette har jeg gjort her, med en 4 omganges lap . Jeg mangler ca. 20-26 lapper før jeg færdig.

IMG_0868[1]

Der er muligt både hækle og sy lapperne sammen.

Håber snart at kunne komme med opdatering der viser et færdigt resultat.

Tjek DROPS hjemmeside: www.garnstudio.com for gode opskrifter på et hæklet babytæppe med oldemorfirkanter.

HÆKLET FLAGRANKE

 

IMG_0691[1]

 

HJEMMELAVET  – HÆKLET – HYGGE

Denne flagranke er en lille let hækle opgave at gå til. Jeg har selv sjusset mig frem til denne  opskrift – Håber at forklaringen er forståelig.

OPSKRIFT

1. Slå 6 luftmasker op, plus 3 til at vende – de 3 luftmasker udgør den første stangmaske.

2. Hækl en dobbel strangmaske i hver luftmaske.

3. For hver række reduceres med en stangmaske, og derved dannes trekanten.

Der reduceres på hver række, ved at lave en fastmaske i den første stangmaske og derefter dobbelt stangmasker til rækken er hæklet færdig.

4. De sidste 2 stangmasker samles til spidsen.

5. Alle flag samles ved at hækle dem på en kæde af luftmasker.

Håber forklaringen kan anvendes hvis du har mod på at lave din egen flagranke.

TIPS

Trekanterne kan laves større ved at slå flere luftmasker op.

Der laves det antal flag som passer til den ønskede længde.

Du anvender den størrelse hæklenål der anvises på det garn du har valgt.

Størrelsen på dine flag vil selvfølgelig afhænge af det valgte garn.

GOD FORNØJELSE!