BLÅBÆR MILKSHAKE
Jeg ELSKER milkshakes! Det er dog ikke ofte jeg får mig en, da det nærmest er politisk ukorrekt at sidde og suge så mange tomme kalorier indenbords. Alle drikker de sunde og friske juice og hvis det skal være vildt bestilles der en smoothie. Men der er ikke noget så skønt som en god gammeldags milkshake!
Det er selvfølgelig ikke sundt med en milkshake, men med skummetmælk og yoghurtis kan man godt retfærdiggøre denne fantastiske og kølende blåbær milkshake. Livet er en fest og en lille hverdags dessert skal der også være plads til….
OPSKRIFT
Der bliver 1 stor portion eller 2 små som vist på billedet
INGREDIENSER
1,5 dl skummetmælk
200 gram frosne blåbær
60 gram vaniljeis eller yoghurtis
FREMGANGSMÅDE
Blend de frosne blåbær
Tilsæt vaniljeisen
Hæld mælken i, start med halvdelen og vurdere konsistensen inden du hælder den resterende mælk i. Hvis du stadig synes den er for tyk i konsistensen hælder du bare mere mælk i.
GOD FORNØJELSE
Ingen kommentarer endnu