MÅNEDENS ANBEFALING – VAPIANO

Vapiano er en fantastisk fastfood kæde – ja du hørte rigtig! Jeg elsker at komme på Vapiano og få et hurtigt let og lækkert måltid. Vi har desværre ikke en Vapiano i Danmark, men hvis du er i udlandet og kommer forbi en Vapiano, du prøve det. Der er mange i Tyskland, Schweiz og Østrig, men det er også muligt i Skandinavien. Tjek deres hjemmeside og se om du er tæt på næste gang du er i udlandet.

www.vapiano.com

IMG_2549[1]

Normalt er jeg ikke vild med fastfood, eller kæmpe upersonlige koncepter. Men for mig er Vapiano mere end dette. Det er god men billigt mad, hyggeligt men stadig hurtigt – med mindre man kommer når der er aller flest og køerne er lange! Maden er ikke fed fastfood som vi kender det fra Mc Donalds, men skøn klassisk italiensk mad. Fastfood konceptet kommer ind i billedet i forhold til servicen. Når man ankommer får man udleveret et kort, som følger en under hele besøget – de registrere alle dine køb på dette kort, og så betaler du bare når du går.

Der er forskellige stationer med pasta, pizza & antipasti og salater. Man stiller sig i kø ved den station man ønsker at bestille fra. Her står de og laver din bestilling mens du venter. Du tager selv bestik og glas når du står i køen og får dine drikkevarer med når maden er klar.IMG_2551[1] IMG_2550[1]

Priserne er lave, kvaliteten af maden er i top og atmosfæren er hyggelig. Jeg har aldrig haft nogle med på Vapiano, der ikke har haft samme gode oplevelse. Det har været den samme gode opleveler i alle de steder jeg har besøgt i Tyskland, Sverige og Schweiz.

Vapiano har deres egen pastafabrik i hver butik, hvor de laver alle former for frisk pasta. Friske krydderurter på alle borde som står i et lille gartneri og store fine oliventræer midt i restauranten.

Sidst men ikke mindst det vigtigste – maden. Der er noget for alle i hele familen, pasta, pizza, antipasti, insalate & desserter. Da de står og laver alle retter imens du venter, er der mulighed for at tilføje eller komme med mindre ændringer selv om det er fastfood. Maden er “value for Money” efter min mening!

IMG_2552[1]

Håber at du får mulighed for at besøge Vapiano

MÅNEDENS ANBEFALING – HAUTE FRITURE

IMG_1612[1]

Haute Friture – Grillbar på den fede måde!

Jeg er jo vild med alt der er let og lækkert – og det beskriver månedens anbefaling perfekt. Haute Friture har et lille men lækkert menukort. De har altid skønne hjemmelavede ”grillkyllinger”, hotdogs, porchetta og fritter, og hver dag er der en dagensret. Det er super fine priser i forhold til den store portion man får.

De har en fin og moderne grillbar stil, med ståpladser og mulighed for en lille siddeplads i solen udenfor. Haute Friture ligger i det hyggelige latinerkvarter i Aarhus.

Jeg fik en porchetta med som take away – saftigt, fyldt med smag og med sprøde fritter. Der er også sauce til at dyppe i, samt salat og brød med pesto. Så der mangler intet til 65 kroner!

Jeg kan kun anbefale at prøve en hotdog i solen eller tage en dagens ret med hjem. Så kig forbi Haute Friture, Graven 16, 8000 Aarhus.

IMG_1613[1]

Åbningstider

Alle hverdage 11-21

Lørdag & Søndag 11-04

Graven 16, 8000 Aarhus, Denmark

https://www.facebook.com/hautefrituredk

IMG_1608[1]

VELBEKOMME!

MÅNEDENS FROKOST ANBEFALING – MAJ

DEN LILLE KRO

IMG_0812[1]

Go gammeldags dansk mad er på menukortet hos “Den lille kro” i Aarhus. Der serveres både skøn mad til frokost og aftensmad, men frokosten er særlig herlig! Stedet emmer af en hyggelig atmosfære med gammel dansk musik, sprøde flæskesvær og indrettet med inspiration fra mormors dagligsture – på den fine måde.

Tarteletter, stjerneskud, smørrebrød, pariserbøf og endnu mere smørrebrød. Det er dejligt hjemmelavet mad, og nok af den til rimelige priser.

Det kan varmt anbefales at tage forbi “Den lille kro” til et stykke højtbelagt smørrebrød eller en sprød tartelet. Der er så meget jeg gerne vil prøve på menukortet, at jeg har bestemt at jeg ikke må bestille det samme to gange før jeg har været alle mine ynglings retter igennem.

VELBEKOMME!

Den lille kro

Nørre Allé 55

8000 Aahus C

www.denlillekro.dkd

MÅNEDENS MAD ANBEFALING – APRIL

IMG_0613[1]

JULIETTE Café & Brasserie

Jeg kan kun give dette hyggelige sted mine varmeste anbefalinger. Denne café har så meget personlighed og varme, der er kræset om detajljerne og kvaliteten er i fokus, i alt fra maden til indretningen. Priserne er lave, maden er skøn og betjeningen er venlig – hvad mere kan man ønske sig.

Jeg er selvfølgelig ikke den eneste der har opdaget denne perle på Jægergårdsgade i Århus, så jeg vil forslå at der bestilles bord, da der ikke er så mange pladser. Der er også mulighed for at tage herlighederne med hjem da de har take-away.

www.juliette.dk