HVIDCHOKOLADE MOUSSE

IMG_3355[1]

Let og lækkert – når jeg skriver let mener jeg det virkeligt, med denne skønne luftige og lette mousse. Den er også let at lave, det tager kun ca. 15-20 minutter at lave denne mousse. Den er dog ikke kalorielet, men det er en dessert der smager så skøn så det er værd at “synde”.

Det er en dejlig dessert, du altid kan variere den med forskellig topping og frugt.

OPSKRIFT

85 gram hvid chokolade
1¼ dl piskefløde
4 æggeblommer (2 bægre pasteuriserede)
25 gram rørsukker

2 spsk. hakkede pistacienødder
Mørk chokolade

IMG_3356[1]

 FREMGANGSMÅDE

Pisk fløden til en meget let skum, den må endelig ikke blive pisket for hårdt. Nu står den klar til senere.

Pisk æggeblommerne hvide med sukkeret. Start med at piske hviderne og tilsæt sukkeret undervejs. Massen skal piskes så sukkeret “smelter” så der ikke er krystaller i massen.

Chokoladen smeltes forsigtigt ved lav varme over et vandbad.

Rør den smeltede chokolade i forsigtigt sammen med de sammenpisket æg og sukker.

Vend flødeskummet i chokoladeblandingen lidt ad gangen.

Desto mindre temperatur forskel der er på, flødeskummet, æggemassen og chokoladen, desto mindre chance er der for at massen vil komme til at skille.

Fordel moussen i 4-6 glas alt efter hvor store du ønsker portionerne, jeg har lavet 6 glas som vist på billedet.

Det er lettere at få den fint anrettet i glasset hvis du hælder moussen på en sprøjtepose – det kan bare være en almindelig frysepose du klipper et hul i hjørnet på.

Stil dem på køl i minimum 4 timer – de kan sagtens laves dagen før de skal bruges.

Pyntchokolademousse med hakkede nødder og chokolade – jeg synes godt om lidt frugt til, for et syrligt modspil. Her har jeg pyntet med vindruer for ”martini looket” ellers synes jeg granatæble er skønt til.

GOD FORNØJELSE

HYBENCHUTNEY

IMG_3335[1]

Så blev der plukket hyben på livet løs her i ferien. Efter en tur på Norsminde kro havde min kæreste et ønske om at jeg lavede hybenchutney som han havde fået på en ostetallerken på kroen. Så nu hvor hyben er modne, var det bare at komme i gang.

Der er så mange fantastiske måder at udnytte hyben, så hvis jeg får tid vil jeg gerne have lavet marmelade og sirup. Begge dele er egentlig hurtige at lave, det der tager tid er at få rengjort og renset alle de hyben. Det er vigtigt at plukke de hårde, men modne hyben, da de er lettest at rense.

OPSKRIFT

250 gram rensede hybenskaller

1 ½ dl vand

2 ¼ dl sukker

¾ dl hvidvinseddike eller æblecider eddike

½ stang vanilje

2 skriver frisk ingefær – skrællet

6 kardemommekapsler

Evt. en tsk. atamon

FREMGANGSMÅDE

Rengør hyben så du har 250 gram, skær dem i halve eller kvarte – jeg har halveret mine.

Sæt en gryde over med vand, eddike, sukker, vanilje, ingefær og kardemommekapsler – og tilsæt de rengjorte hyben.

Bring det hele langsomt i kog, og lad det simre til hybenskallerne er møre – dette tager ca. 20-30 minutter.

Hvis du vil konservere din chutney skal du røre en tsk. atamon i, når den er taget fra varmen.

Klargør et glas ved at skolde det.

Kom din chutney på glas og lad den afkøle i køleskabet, hvor den også skal opbevares.

GOD FORNØJELSE

Denne chutney bliver ikke tyk og most, men mere som syltede hyben i en lage. Det smager skønt til kød, ost og i en sandwich. Min kæreste er tilfreds og vil gerne have en portion mere – så den er godkendt!

 

 IMG_3336[1]

GRATIS GLÆDER – BROMBÆR & HYBEN

IMG_3332[1]

BÆR BÆR & FLERE BÆR

Der er så mange skønne bær og frugt i det fri du bare kan tage ud og plukke. I bedste mormor stil er jeg vild med alt der er gratis – så jeg bliver så glad over at kunne fylde en helt skål med hyben og brombær helt gratis! Ekstra bonus er jo altid når vejret er godt, og man får en skøn naturoplevelse i den danske sensommer. Allerbedst er det når man er i godt selskab og får hygget og snakket – og inden man ved af det står med over 1 kilo skønne brombær.

Nu er jeg klar til at gå i gang i køkkenet!

Jeg har plukket brombær uden for Aarhus, i området omkring Beder og Fløjten. Hyben har jeg fundet ude ved vestkysten, men de er til at opdrive alle steder.

HYBEN TIP

Det er vigtigt at du plukker røde modne hyben, men de må ikke være overmodne og bløde, da de så bliver vanskeligere at rengøre.

 

IMG_3333[1]GOD FORNØJELSE – HÅBER AT DU OGSÅ FÅR FYLDT KURVEN

KÆMPE KYS MED BLÅBÆR & IS

IMG_2826[1]

Her er en let, let, let dessert der kan forberedes i forvejen. Disse kæmpe kys med bær og is er en sommer klassiker der ofte bliver serveret med jordbær. Her har jeg lavet den med solbæris og blåbær.

Jeg havde lavet mine fulgereder/kæmpe kys inden og opbevaret dem i en kagedåse. Så det var dejlig let at fylde is, bær og chokolade i og lægge låg på – og desserten er færdig.

INGREDIENSER

Is

Blåbær

Chokolade

OPSKRIFT

5-6 stk. bunde med låg

2 æggehvider

1/2 tsk. eddike

125 gram sukker

IMG_2827[1]

FREMGANGSMÅDE

Pisk æggehvider let stive – første minut på svag hastighed.

 Hastigheden øges og tilsæt samtidig sukker lidt ad gangen, og til sidst eddike.

Pisk til massen er helt stiv og sej.

Fyld massen på sprøjtepose, og sprøjt kagerne på bagerpapir.

Lav 5-6 bunde og 5-6 toppe. Bunden laves som en almindelig fulgerede, sprøjt en cirkel ud med en ekstra ring yderst som kant. Låget sprøjtes ud som en top/kæmpe kyskage.

 Kagerne bages på 150 grader ved alm. varme ca. 50 minutter til de er gyldne og let slipper bagepapiret.

Bund og låg skal stadig være lidt blød og sej i midten, så det ikke er en total tør marengs der bliver til støv i munden.

ANRETNING

Fuglereden fyldes med is, derefter blåbær og revet mørk chokolade og låget sættes på

GOD FORNØJELSE

BLÅBÆR MILKSHAKE

IMG_2809[1]

Jeg ELSKER milkshakes! Det er dog ikke ofte jeg får mig en, da det nærmest er politisk ukorrekt at sidde og suge så mange tomme kalorier indenbords. Alle drikker de sunde og friske juice og hvis det skal være vildt bestilles der en smoothie. Men der er ikke noget så skønt som en god gammeldags milkshake!

Det er selvfølgelig ikke sundt med en milkshake, men med skummetmælk og yoghurtis kan man godt retfærdiggøre denne fantastiske og kølende blåbær milkshake. Livet er en fest og en lille hverdags dessert skal der også være plads til….

OPSKRIFT

Der bliver 1 stor portion eller 2 små som vist på billedet

INGREDIENSER

1,5 dl skummetmælk

200 gram frosne blåbær

60 gram vaniljeis eller yoghurtis

IMG_2810[1]

FREMGANGSMÅDE

Blend de frosne blåbær

Tilsæt vaniljeisen

Hæld mælken i, start med halvdelen og vurdere konsistensen inden du hælder den resterende mælk i. Hvis du stadig synes den er for tyk i konsistensen hælder du bare mere mælk i.

GOD FORNØJELSE