MUFFINS MED HVID CHOKOLADE, BLÅBÆR, BLÅBÆR OG ENDNU FLERE BLÅBÆR

Det er nok tydeligt, at jeg er helt vild med både blåbær og hvidchokoladecreme med blåbær. Så jeg tænkte – jeg vil lave en blåbær-bombe af en muffin. Det er en saftig lidt tung muffin med masser af smag af blåbær. Det er sødme og syre der mødes, blåbær og hvid chokolade i en skøn smagsoplevelse!

 

INGREDIENSER

5 dl mel

5 dl sukker

2 tsk. vaniljesukker

1 tsk. bagepulver

150 gram smør – smeltet

4 æg

250 gram hvid chokolade

150 gram frosne blåbær

FREMGANGSMÅDE

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt smeltet smør og æg, rør grundig med håndmixeren ved høj hastighed.

Hak den hvide chokolade og vend dejen sammen med de frosne blåbær.

Fyld cupcakeformene op med ca. 2/3 dej.

Bag kagerne på 175 grader i ca. 30 minutter, afhængig af formenes størrelse, eller indtil overfladen er sprød.

Lad kagerne køle helt af inden du pynter dem med den hvide chokolade creme med blåbær.

 IMG_2086[1]

BLÅBÆRFYLD

Dette er Mette Blomsterbergs fantastiske blåbær fyld jeg har brugt, så jeg har kopiret opskriften ind.

 

INGREDIENSER

BLÅBÆR SYLT
200 gr. frosne blåbær

100 gr. Sukker

saften fra ½ citron

½ vaniljestang.

HVID CHOKOLADE CREME
½ liter piskefløde

 4 bl. husblas

150 gr. hvid chokolade

FREMGANGSMÅDE BLÅBÆRSYLT
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og bland med lidt af sukkeret, så kornene skilles.

Alle ingredienser puttes i en kasserolle og småkoger i ca. 15 minutter uden låg.

Fisk de tomme vaniljestænger op og blænd sylten lidt med en stavblænder. Men blænd den endelig ikke til ukendelighed. Der må gerne være “klumper”.

Hæld sylten over i en ren skål og læg et stykke husholdningsfilm over, så filmen ligger helt nede på sylten. Stil den i køleskabet til dagen efter.

FREMGANGSMÅDE HVID CHOKOLADE CREME
Husblassen lægges i blød i koldt vand i en ½ time.

Fløden varmes op i en kasserolle. Den skal være godt varm ca.80 grader, men ikke koge eller brændende varm.

Imens hakkes chokoladen fint og kommes op i en stor skål.

Når fløden er varm hældes halvdelen over chokoladen og der røres rundt indtil det er godt smeltet. Derefter hældes resten af fløden over i, og der røres rundt indtil cremen er skinnende blank og jævn.

Til sidst vrides husblassen for vand og kommes op i cremen, og der røres rundt indtil den er smeltet. Nu sigtes hele cremen igennem en si ned i en ny skål, så man er sikker på der ikke er chokolade klumper og husblas trevler i. Cremes stilles i køleskabet til dagen efter.

BLÅBÆR CREME
Dagen efter, er cremen og sylten helt stivnet i køleskabet natten over. Det eneste man skal nu, er at piske den hvide chokolade creme op, til den er fin og luftig og derefter sammen med sylten. Til sidst sprøjtes blåbær cremen på toppen af alle muffins.

Pynt med friske blåbær og eventuelt hvid chokolade

GOD FORNØJELSE

MINI MUFFINS MED CHOKOLADE & BLÅBÆR PÅ TOPPEN

IMG_2092[1]

Jeg er som altid vild med en let løsning, der samtidig smager fantastisk, og ikke mindst er sjove at se på. Disse mini muffins er så fine at servere, og for mange er det en lille tilpas haps, i stedet for en kæmpe muffin.

Jeg laver ofte disse muffins når jeg er i gang med en opskrift der indeholder Blomsterbergs hvid chokoladecreme med blåbær. Så laver jeg lidt ekstra creme og en omgang mini muffins.

Og en god time senere er kagerne klar til servering – hvis cremen/toppingen er klar!

INGREDIENSER

5 dl mel

5 dl sukker

2 tsk. vaniljesukker

1 tsk. bagepulver

150 gram smør – smeltet

4 æg

300 gram mørk chokolade (150 gram smeltes/150 gram hakkes)

FREMGANGSMÅDE

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt smeltet smør og æg, rør grundig med håndmixeren ved høj hastighed.

Smelt den ene del af chokoladen, og hak den anden del.

Pisk den smeltede chokolade i dejen, og vend den hakkede chokolade i.

Fyld cupcakes formene op med ca. 2/3 dej.

Bag kagerne på 175 grader i ca. 18-20 minutter, afhængig af formenes størrelse, eller indtil overfladen er sprød.

Lad kagerne køle helt af inden du pynter dem med den hvide chokoladecreme med blåbær.

IMG_2090[1]

 BLÅBÆRFYLD

Dette er Mette Blomsterbergs fantastiske blåbærfyld jeg har brugt, så jeg har kopiret opskriften ind.

 

INGREDIENSER

BLÅBÆR SYLT
100 gr. frosne blåbær

50 gr. Sukker

saften fra ¼ citron

½ vaniljestang.

HVID CHOKOLADE CREME
¼ liter piskefløde

 2 bl. husblas

75 gr. hvid chokolade

FREMGANGSMÅDE BLÅBÆRSYLT
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og bland med lidt af sukkeret, så kornene skilles.

Alle ingredienser puttes i en kasserolle og småkoger i ca. 15 minutter uden låg.

Fisk de tomme vaniljestænger op og blænd sylten lidt med en stavblænder. Men blænd den endelig ikke til ukendelighed. Der må gerne være “klumper”.

Hæld sylten over i en ren skål og læg et stykke husholdningsfilm over, så filmen ligger helt nede på sylten. Stil den i køleskabet til dagen efter.

 

FREMGANGSMÅDE HVID CHOKOLADE CREME
Husblassen lægges i blød i koldt vand i en ½ time.

Fløden varmes op i en kasserolle. Den skal være godt varm ca.80 grader, men ikke koge eller brændende varm.

Imens hakkes chokoladen fint og kommes op i en stor skål.

Når fløden er varm hældes halvdelen over chokoladen og der røres rundt indtil det er godt smeltet. Derefter hældes resten af fløden over i, og der røres rundt indtil cremen er skinnende blank og jævn.

Til sidst vrides husblassen for vand og kommes op i cremen, og der røres rundt indtil den er smeltet. Nu sigtes hele cremen igennem en si ned i en ny skål, så man er sikker på der ikke er chokolade klumper og husblas trevler i. Cremes stilles i køleskabet til dagen efter.

BLÅBÆR CREME
Dagen efter er cremen og sylten helt stivnet i køleskabet natten over. Det eneste man skal nu, er at piske den hvide chokolade creme op, til den er fin og luftig og derefter sammen med sylten. Til sidst sprøjtes blåbær cremen på toppen af alle mini muffins.

Pynt med friske blåbær

God fornøjelse

CHOKO MUFFINS MED LIMETOPPING

IMG_1846[1]

  Sur/sød

Jeg er bager med den filosofi – at der skal gå mindst muligt til spilde. Det betyder at de bage projekter jeg giver mig i kast med, nogle gange er baseret på hvilke ting jeg har i køleskabet. Muffins er et let offer når der skal bruges ”rester”.

Så i denne uge står den på choko mufffins med lime topping.

INGREDIENSER

5 dl mel

5 dl sukker

2 tsk. vaniljesukker

1 tsk. kanel – kan undlades

1 tsk. bagepulver

150 gram smør – smeltet

4 æg

300 gram mørk chokolade (150 gram smeltes/150 gram hakkes)

1 dobbelt daim

FREMGANGSMÅDE

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt smeltet smør og æg, rør grundig med håndmixeren ved høj hastighed.

Smelt den ene del af chokoladen, og hak den anden del og daimen.

Pisk den smeltede chokolade i dejen, og vend den hakkede chokolade og daim i.

Fyld cupcakes formene op med ca. 2/3 dej.

Bag kagerne på 175 grader i ca. 30 – 40 minutter, afhængig af formenes størrelse, eller indtil overfladen er sprød.

Lad kagerne køle helt af inden du pynter dem med lime topping.

IMG_1847[1]

 

LIMETOPPING

INGREDIENSER

200 gram flødeost – ikke light

2 dl flormelis

100 gram smør – rigtigt smør

1 lime

FREMGANGSMÅDE

Pisk smørret luftig, tilsæt flormelis og dernæst flødeosten. Pisk til blandingen er fin og glat.

Riv skallen af 1 lime, og pres den ene halvdel af limen – rør begge dele i ostemassen.

Hvis du ønsker en kraftigere lime smag, tilsæt saften fra den sidste halvdel.

Den syrlige topping er skøn til en meget søde og chokolade tunge kage!

IMG_1848[1]

PYNT

Lime & hvid chokolade

Pynt med små lime stykker og hvid chokolade i spåner på toppen.

Der kan også drysses med reven lime.

GOD FORNØJELSE

IMG_1849[1]

OREO UGLER

IMG_1757[1]

”Pimp my cake”  Her er en let løsning på sjove muffins til børn og barnlige sjæle. Det er en nem måde at skabe blikfang og sjov på kagebordet næste gang du skal holde børnefødselsdag.  Selvom vi kun var voksne til at indtage dem i dag, var begejstringen stor. Så de er ikke kun til ungerne!

Jeg har lavet disse muffins med Oreo på den basis dej jeg plejer at anvende. Jeg har bare tilføjet chokolade og Oreo.

INGREDIENSER

5 dl mel

5 dl sukker

125 gram chokolade

2 tsk. vaniljesukker

1 tsk. kanel

1 tsk. bagepulver

150 gram smør – smeltet

4 æg

24 Oreo (1 ½ pakke)

IMG_1760[1]

FREMGANGSMÅDE

 

Drej alle 24 Oreo fra hinanden. Delen med creme ligges i bunden af hver muffin form, og de resterende knuses og røres i dejen til sidst.

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt smeltet smør og æg, rør grundig med håndmixeren ved høj hastighed.

Pisk den smeltede chokolade i, og vend de knuste Oreos i.

Fyld cupcakes formene op med ca. 2/3 dej.

Bag kagerne på 175 grader i ca. 30 minutter, afhængig af formenes størrelse eller indtil overfladen er sprød.

Lad kagerne køle helt af inden du pynter dem med flødeost frosting.

IMG_1759[1]

 

FLØDEOST FROSTING

INGREDIENSER

200 gram flødeost – ikke light

2 dl flormelis

100 gram smør – rigtigt smør

48 knuste mini Oreo (delen uden creme)

PYNT

M&Ms

48 Mini Oreo (delen med creme)

FREMGANGSMÅDE

Pisk smørret luftig, tilsæt flormelis og dernæst flødeosten. Pisk til blandingen er fin og glat. Vend de knuste Oreo i frostingen.

Fordel alt frostingen ud på alle muffins med en sprøjtepose. Så ved du at der er nok til alle, og det er lettere at smøre frostingen pænt på.

Dæk alle muffins med frosting og pynt med mini Oreo og M&Ms. Læg en M&Ms på alle mini Oreo som øjne, og sæt en M&M på tværs som næb.

GOD FORNØJELSE

IMG_1758[1]

RABARBERMUFFINS MED MARCIPAN

IMG_1399[1]

Jeg har vært så heldig at få en masse rabarber af min dejlige kollega, så jeg har fået mulighed for at afprøve nye opskrifter. Jeg synes at den muffin er perfekt fordi der er en skøn balance mellem syre og sødme. Let at lave og lækker at spise – men ikke super lette at transportere når man er med offentlig transport.

INGREDIENSER

5 dl mel

5 dl sukker

2 tsk. vaniljesukker

1 tsk. kanel

1 tsk. bagepulver

150 gram smør – smeltet

4 æg

6 dl rabarber – snittet i skiver på ca. ½ cm.

100 gram marcipan – skåret i tern

 

FREMGANGSMÅDE

Vask og snit rabarber – vend dem i sukker så de står og rå-marinerer. De skal vendes i 2-4 spsk. sukker.

Skær marcipanen i små tern.

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt det smeltede smør og æg, rør grundig med håndmixeren ved høj hastighed.

Vend de snittede rabarber og marcipanen i dejblandingen.

Fyld kageformene op med ca. 2/3 dej.

Bag kagerne på 175 grader i 40 minutter afhængig af formenes størrelse, eller indtil kanterne begynder at blive gyldne. Stik en strikkepind i kagen for at se om den er gennembagt, hvis den slipper let uden dej på pinden er de gennembagte.

Lad kagerne køle helt af inden du og pynter dem med flødeost frosting.

IMG_1400[1]

 

PINK FLØDEOST FROSTING

INGREDIENSER

200 gram flødeost – ikke light

2 dl flormelis

100 gram smør – rigtig smør

2 tsk. vaniljesukker

1 tsk. rød frugtfarve

FREMGANGSMÅDE

Bland flødeost, smør, flormelis, vaniljesukker og frugtfarve i en skål, rør til blandingen er fin og glat. Er frostingen for tynd kan du justere den med lidt ekstra smør.

Jeg fylder den ofte på sprøjtepose og sætter den på køl til den skal bruges, evt. først dagen efter.

GOD FORNØJELSE

Older posts