FEST KLARE JORDBÆR

NYT NET TIL STIKKETØJET

IMG_1882[1]

–        Net i Liberty stof med læder hank –

Som nævnt tidligere er jeg vild med at udnytte mine rester. Jeg havde en rest Liberty stof, fra et par bukser jeg havde syet for et par år siden. Da jeg var ved at rydde op fandt jeg denne rest, og blev opsat på at udnytte det – især med den meter pris.

Jeg mangler altid et net til et af mine strikke eller hækleprojekter, så hvorfor ikke sy et lille nemt net. Målene til dette net er lavet på baggrund målene på min stofrest. Det er jo muligt at sy et net i lige præcis de mål man ønsker. Det er også let at lave en lille pung til, så alle småting kan være samlet der. Det havde jeg desværre ikke nok stof til. Man kan jo altid bruge et net, hvad enten det er til indkøb eller tilpasset sit vattæppe eller stikketøj.

IMG_1884[1]

Jeg er ikke en ørn med en symaskine, men frem og tilbage kan jeg da finde ud af. Så det er altså ikke et mesterværk inden for håndarbejde.

Jeg har syet mit net med stift foer, for at den ikke skulle blive for slap og tynd. Dette er ikke nødvendigt hvis man bruger stof i en kraftig kvalitet.

For at give nettet lidt mere form, har jeg syet hjørnerne på tværs for at givet nettet ”sider”. Jeg synes nemlig, at et net hurtig kan blive en flad pandekage at gå rundt med.

IMG_1883[1]

I stedet for at sy en hank i, har jeg fået lavet huller ved en skomager, så jeg kunne sætte lædersnore i som hanke. Jeg synes det giver et rigtig fint look, med kombinationen af det feminine stof og de rå læderknuder.

(Jeg gav 60 kroner for at få lavet hullerne, og det var inklusiv de 4 metal ringe.)

Giv dig i kast med dit eget net – God fornøjelse!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FEST KLARE JORDBÆR